Spænd en stjerne for din vogn

En vision – fuld af mening og livskraft…

Vi er et ungt firma. Stenstrup blev grundlagt i 1994.
Fra start har målsætningen været enkel - vi skal gøre os umage, hver eneste dag. Vi vil være de bedste - og finde de bedste varer til vores kunder.

Lyder det som en trosbekendelse? Det er det næsten også.

Skal man nå stjernerne, må man tro på deres eksistens. Dog er ønsketænkning ikke nok - der kræves viden og erfaring.

Vi kender vort håndværk, og ved, hvor de bedste materialer findes. Vi ved også, at vores kunder er den vigtigste del af vort stjernebillede.

Sådan har det været i vor stræben gennem mere end 45 år - længe inden ideen om Stenstrup Juveler blev født.

Vi synes selv, vi er nået et stykke vej. Der er såmænd stunder, hvor vi oplever at være lige under stjernerne. For at nå det sidste stykke, har vi valgt at spænde flere ledende stjerner for vor vogn - blandt dem det schweiziske juvelerfirma Chopard. 

Chopard har mere end nogen forstået at bringe ”happiness” og ægte kvalitet sammen. Vi har altid oplevet styrke og inspiration i samarbejdet med Chopard - og altid mærket, at vi havde retning mod de samme mål.
Derfor er det en fornøjelse, at vi kan byde velkommen i CHOPARD CORNER COPENHAGEN.

Der må dog ikke herske nogen tvivl om, at alle vores produkter i fællesskab udgør eksistensen af Stenstrup Juveler i dag. Det er vi stolte af - for det er i sandhed dette samarbejde, der tillader os at kigge mod stjernerne..  

På gensyn!